Temadag

Temadag 30. oktober 2018. 

Det vi ikke ser: Fysiske overgreb mod børn og unge eller mistanke herom.

 

Formand for fagligt selskab for sygeplejersker der arbejde med børn og unge Connie Lindberg Andersen byder velkommen til temadagen.

Dagen starter med en Kahoot omkring emnet, hvad kommer den enkelte med af oplevelser fra deres egen praksis.

Kahooten viser at langt de fleste har oplevelser  med, der giver mistanke om, at noget ikke er som det skal være.

 

 

Personlig beretning

Louise fortæller om sit forhold, hvor hun er udsat for fysisk og psykiske vold af sin kæreste. Det resulterede i at Louise udviklede massive spise forstyrrelser, hvilket fik  store konsekvenser for hendes graviditet og deres søn, der blev født 5 uger for tidligt.

Trods mange indlæggelser gennem både graviditeten og i sønnens første leveår er der ingen der for alvor spørger ind til de omstændigheder de lever under, først efter 12. besøg på skadestuen, spørger en skadestuelæge  hvordan hun dog kunne komme til skade så mange gange. Louise var ikke i stand til at fortælle om årsagerne og sagde hun bare var klodset. Efter dette forløb gik Louise og hendes kæreste fra hinanden og hun flytter med sønnen hjem til hendes forældre.

Da sønnen begynder at komme hjem fra samvær med faderen med skader, begyndte tingende først at tage fart og der blev lavet underretninger fra både hospitalet og institutionerne og familien har herefter fået hjælp.

Louises pointe er at hun var ikke selv i stand til at råbe om hjælp, hun havde brug for at der var nogle fagpersoner der undrede sig, spurgte ind til og handlede på de ting de så. Louise fortæller at hun havde brug for en fagperson der kunne fortælle hende hvordan hun kunne komme ud af det her forhold.

 

Grundlæggende viden om fysisk vold mod børn og unge. Tegn herpå og konsekvenser v/Isabella Wedendal, generalsekretær for Bryd Tavsheden.

powerpoint Bryd tavsheden

Isabella giver os en grundlæggende viden om voldsformer og fortæller det fælles gennemgående problem er at den voldsramte tier, de er så tyngede at skyld og skam at det er  svært for dem at åbne op, de er handlingslammede.

Nogen  børn tror at vold er et grundvilkår, de kender ikke andet og opdager først at tingene er anderledes hjemme når de komme ud blandt andre.

Børn i voldsramte familier har brug for at volden stoppes og at der bliver sat ord på voldsoplevelserne og de bliver bekræftet i egne følelser. De er så vant til at hver gang de spørger eller sætter spørgsmålstegn ved virkeligheden, så får de af vide at det er deres egen skyld at de skal straffes – de er selv skyld i det der sker. Børnene er altid i alarmberedskab og de taler ikke om hvad der sker i hjemmet.

Børnene taler ikke om volden fordi de skammer sig og føler sig skyldige, de beskytter de voksne og har stor mistillid til omgivelserne.

Tegn på et voldsramt barn,  som vi som professionelle skal være opmærksomme på er, ændret adfærd, uplejet, ligegyldighed, virker indesluttet, ukoncentreret, opfaren eller aggressiv, ukritisk i kontakten med andre, det ensomme barn

Konsekvenser af vold kan være  tilknytningsproblematikker, hyperovervågenhed, negativ selvopfattelse og tankemønstre, tab af identitet og fornemmelse for egen grænser. skyld og ekstrem skamfølelse og psykiske lidelser.

Strategier til at få det bedre er BRYD TAVSHEDEN – det er grundlæggende skammen der forhindre hjælpen, derfor er det vigtigt at tale om volden og bryde tavsheden.

Som fagperson skal vi turde spørge når vi oplever noget der ikke stemmer, og vi skal spørge igen og igen, vi skal være oprigtigt og opbygge tillid og så skal vi underrette.

 

Tegn på fysiske overgreb på børn og unge. Hvordan skærpes opmærksomheden på signaler i en hospitalekontekst og hvordan hjælpes det voldsramte barn. Observation, dokumentation og handling. v/ Eunice McWere, afdelingslæge og Annette Hillersborg, sygeplejespecialist ved center for socialpædiatri.

Powerpoint: Tegn på fysiske overgreb

Hvad er det vi skal være opmærksomme på? Vi skal være opmærksomme på tegn og reaktioner og risikofaktorer.Børnene bliver “syge” af at være belastet.  Et barn der er udsat for omsorgssvigt bruger kræfter på at finde overlevesesstrategier og ikke på at udvikle sig. Følger ved overgreb/omsorgssvigt kan være trivselsproblemer, også ved det lille spædbarn.

Børn og unges tegn og  reaktionsmønster er vidt forskellige, men ofte vil vi som fagpersoner få en fornemmelse for at noget er galt, og det er vigtigt at forfølge denne fornemmelse. F.eks. møder vi i ambulatorierne og afdelingerne børn med urenlighedsproblematikker, fejlernæring, funktionelle lidelser, stort skolefravær, adfærds og emotionelle problemer, risikoadfærd, adhærens problemer ved kroniske sygdomme osv. det skal give anledning til en nysgerrighed omkring om barnet/den unge har været udsat for noget.

Risikofaktorer: Vold sker i alle familier, men der er øget forekomst af vold i familier af anden etnisk herkomst, i familier hvor barnet har en kronisk sygdom, (ADHD, autisme, OCD osv.), ved lavt uddannede forældre, forældre med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, forældre med psykisk sygdom.

Observationer: Der kan være synlige tegn på at barnet har været udsat for vold, men det kan også være noget der opdages “tilfældigt” pga en anden henvendelse. Vi har fagligt et ansvar for at sætte nogle handlinger i gang, f.eks. lave en underretning, men også at informere og snakke med familien om den bekymring vi har. Vær nysgerrige, tro på det vi ser og være bekymrede. Det er vigtigt at skabe en kultur hvor observationerne bliver diskuteret og personalet støtter hinanden. Det er vigtigt kigge på barnets trivsel, adfærd og hjemmemiljø.

Dokumentation: Det er vigtigt at vi får journalført, uden at tolke.

Fagpersoners dillemaer- håndering af den betroede hemmelighed. Motiver og begrundelser for anvendelse af vold i opdragelsen. v/ Kuno Sørensen, red barnet

powerpoint præsentation

Den professionelle tvivl, gør den til et fagligt værktøj. Tvivlen fylder rigtig meget når man arbejder med mistanke om vold.

Forældreansvarsloven siger at barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Fysisk vold er strafbart, mens psykisk vold er endnu ikke indskrevet i straffeloven.

Børnerådets undersøgelse fra 2016 viser af det oftest er mor der udøver vold mod sine børn.

Barrierer – faglige eller personlige, når du har mistanke om vold.

Vold sker i privatsfæren, derfor kan det virke voldsomt grænseoverskridende at gribe ind overfor et andet menneske/forældre der gør noget der er forkert.

Hvorfor anvender voksne vold mod børn: afmagt, social arv – tradition, misforståelse, “det virker”, det handler i store træk om konflikthåndtering – men kan bruge fysisk magt eller psykisk vold til at opnå det man vil have. Nogle bruger også vold på religiøs basis – det onde skal drives ud af børnene.

Der bliver vist klip fra filmen ” den perfekte middag” der handler om vold – kan ses på red barnet´s hjemmeside og er en af 4 film om overgreb/vold.

I en familie hvor der er vold er der ofte en masse hemmeligheder og løgne. De medføre en masse skam, skyld og manipulationer og beskyldninger. Familien dækker ofte over alle de hemmeligheder og løgne der er i den og dem der forsøger at spørge ind til dette, vil ofte blive afvist eller mødt med stor vrede, familien vil ikke have afsløret deres hemmeligheder – det vil jo slå familien i stykker og de vil føle sig krænket. De vil se spørgeren som den der volder skade og de er ofre.

Familien vil føle de mister hvis de indrømmer noget, de vil miste det gode de har. Ved børn ser vi at de er meget loyale for deres forældre. De elsker jo deres forældre, og har på trods af volden også mange gode oplevelser med forældrene og er ikke interesseret i at miste det de har. Nogle har også fået afvide at hvis de siger noget, så risikerer de at “smadre det hele” eller blive sendt på børnehjem.

Vi må aldrig love et barn ikke at sige det videre, det er vigtigt at fortælle barnet hvad du vil gøre og hvordan du gør det.

 

Lovgivning til beskyttelse af børn og unge mod vold. Fra underretning til videre forløb v/Vibeke Blond

powerpoint præsentation

Vibeke Blond tager os en tur med gennem lovgivningen omkring beskyttelse af børn og unge, sundhedsloven, samt lovgivningen omkring underretning og dennes gang videre i systemet.

På en børneafdeling er vores opgave at “lappe børnene sammen (somatisk undersøgelse og behandling) og sende dem videre til de folk der er udannet til det, de sociale myndigheder, politiet og domstolen.

Igen er budskabet til os der står i første række: Vi skal turde se, tro på det vi ser, turde stå ved, turde tage ansvar og turde sige det højt.

 

 

Tak for jeres deltagelse, vi glæder os til at se jer til temadag næste år d. 30 april 2019.