Temadag

Temadag 30. april 2019

Familiesygepleje – gør vi det vi siger vi gør?

Referat af Stine Kjelstrup Schiøtt, sygeplejerske Slagelse Børne- og unge afd.:

Velkomst ved bestyrelsen

Med opfordring til at skrive ind, hvis man har nogle emner man gerne vil have belyst, drøftet eller nogle erfaringer man gerne vil dele.

Familiesygepleje med udgangspunkt i filosofien bag Family Centred Care (FCC) ved Anne Brødsgaard, seniorforsker, NICU-sygeplejerske:

Powerpoint:Familiesygepleje med udgangspunkt i filosofien bag Family Centered Care

Et oplæg med formål at skabe et fælles grundlag for forståelse af begrebet FCC. Begrebsmæssigt hierarki: Involvering, deltagelse, partnerskab, FCC.

Familiesygepleje perspektivet er både i fokus i forhold til de politiske strategier, strategier for sygehusene, samt i form af patient og pårørende foreninger.

Jf. guidelines fra intensiv care, defineres familien af patienten, eller i tilfælde af mindreårige, af dennes værge. Ifølge Danmarks statistisk findes der 37 familietyper, ifølge Anne Brødsgaard er familien, dem de siger de er.

Undersøgelser viser at det anbefales: Familiens tilstedeværelse, støtte til familien, kommunikation med familiemedlemmer, brug af specifikke konsultationer og teams, gode fysiske forhold. Under disse fem, følger flere underpunkter. Fordelene ved FCC for de sundhedsprofessionelle tæller blandt andet forbedret gennemførelse, når planen er udarbejdet sammen med familien, børn og familien oplever større tilfredsstillelse, mere effektiv udnyttelse af de professionelles tid.

FCC handler om at inddrage familien som helhed, indgå partnerskab i plejen og beslutningstagen:

  • Systemteori; Et holistisk perspektiv, anser mennesket som ekspert på sit eget liv. Et system består af dele eller komponenter der gensidigt påvirker hinanden. Tingene skal altid forstås i en relation, da vi som individer reagere forskelligt på samme stimuli.
  • Forandringsteori; Ændringer der medfører forandringer i systemets struktur, har til formål at ændre hele familiens funktion. Forandringer kan komme pludseligt og kan opleves meget overraskende og paradoksale.
  • Kommunikationsteori; Mening skabes, bibeholdes eller ændres i kraft af gentagne handlinger mellem mennesker. Vi, som sygeplejersker, bruger i høj grad lineære spørgsmål, så som, hvor gammelt er barnet, hvornår har der sidst været afføring. Vi bruger sjældent cirkulære og refleksive spørgsmål, så som, hvordan kunne du tænke dig at, hvordan er det anderledes?

FCC kan både være en sygeplejeteori, begreb osv. I følge Anne Brødsgaard er det en filosofi, som handler om relation, kommunikation, kontekst og situation. Partnerskabet mellem familie, barn og sundhedsprofessionelle er et kerneelement. Ved udøvelse giver det en forbedret kvalitet i plejen, øget tillid og tilfredshed, samt fald i angst hos familie/barnet.

Historisk set er der sket en stor udvikling af inddragelsen af forældrene, fra at de kun måtte besøge deres børn til nu at være med-indlagt. Forsøges at implementeres siden 1992, men har vist sig at være vanskeligt, da der mangler uddannelse i FCC, samt er en mentalitet om at vi gør det i forvejen. I 2010 introduceres begrebet Child Centered Care (CCC), med fokus på barnets stemme.

Formålene med FCC/PCC/CCC er at respektere den enkeltes værdighed, med forskellige fokuspunkter, enten barnet, individet eller familien som enhed (med barnet inkluderet). FCC fokuseret ikke på patienten men på familien som et system, hvor respekt og empowerment er vigtige.

Et italiensk studie over hvilken udstrækning FCC udøves og hvilken udstrækning det vurderes relevant, viser høj signifikans. Et australsk studie med samme udgangspunkt, men anden fremgangsmåde viser også forbedringspotentiale.

Barrierer for FCC kan blandt andet være:

  • Forståelsen af FCC; sygeplejersken ønsker at anvende, men får det ikke omsat til praksis, familien ønsker partnerskab, men ikke nødvendigvis ansvar og autonomi. Ceilling effekt: familien ved ikke hvordan de skal indgå og hvad de kan/skal forvente af partnerskabet.
  • Støtte i praksis; ingen manualer, tid og kontinuitet, ledelsesmæssig opbakning og forankring.
  • Forskning af høj kvalitet der kan guide hospitaler, sundhedsvæsen og politiske beslutningstagere.

Mind-set ved FCC:

  • Respekt og ligeværdighed, hvad tænker, føler og siger vi. Menneskesyn og værdier. Der er ligeså mange måder at forstår og opleve en indlæggelse og sygdom på, som der er familier der oplever den. Vær altid nysgering på barn og familie, når nysgerrigheden ophører, bliver vi dømmende.
  • Partnerskab, to eller flere der arbejder sammen om et fælles mål. Kan også forstås som et forhandlende partnerskab, hvor partnerne skal nå til enighed om et fælles mål ud fra hver deres kompetencer.
  • Delt ansvar, relationen mellem sygeplejerske og forældre udvikler sig i tre faser, hvor ansvaret videregives til forældrene: Akut kritisk fase (forældrene er involveret), stabile fase (forældrene deltager), udskrivelsesfasen (Relationen er et reelt partnerskab) Ifølge Anne Brødsgaard bør partnerskabet etableres langt før. Hvis vi evner at etablerer partnerskabet, vil vi automatisk udvise respekt og videndeling.
  • Videndeling, Anne Brødsgaards studie fra 2016 viste at 1 ½ times videndeling på NICU med forskellige elementer fra indlæggelse/fødsel, udskrivelse og forældredannelse med videre. Fund: højt fremmøde fra bedsteforældre, ønske om tidlig viden, oplever sig inddraget fremfor afvist, reflekterende dialog med de nye forældre fremfor referering fra de nye forældre. Det giver større accept af barnet som det er, samt realistiske forventninger til barn/familie og fremtid. Videndeling skaber forståelses om giver mening og derved gør det håndterbart.

Vi, som sygeplejersker, skal opmuntre familien til at deltage og skabe et miljø både fysisk og mentalt som fordrer deltagelse. Vi skal give ny viden, tilbyde positiv opmuntring med positiv beskæftigelse, konstruktiv tilretning og tilgængelighed. Vi guider og vejleder familien, viser indsigtsfuldt engagement med balanceret tilstedeværelse.

3 forskellige niveauer for familieinddragelse inspireret af Calgery-modellerne for familieindsigt og systemisk dialog (familiedialog) ved Barbara Voltelen, lektor:

Powerpoint: Temadag om Familiesygepleje_Børn og unge_Barbara Voltelen_April 2019

Samtale lindrer, når vi får mulighed for at tale om det der er svært, for vi mulighed for at reflektere og se andre perspektiver. Sygeplejersker tror på at inklusion af familien i omsorgen er positivt, men mangler de fornødne kompetencer til at interagere konkret, viser forskning. Vi kan være bange for at åbne op for de svære emner og er måske lidt berøringsangst.

Et begreb der arbejdes med: Kærlighedens skjold. At være bange for at gøre ”den anden” ked af det, at være bange for selv at bryde sammen. Hvis man holder skjoldet op som beskyttelse tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv og sine nærmeste fra det der gør ondt at tale om. Følelser holdes hemmelige, hvilket medfører at kommunikationen bliver kompliceret, det kan resultere i en følelse af ensom til trods for at det fysiske nærvær øges.

Det danske sundhedsvæsen bryster sig af at have en patientcentreret tilgang, med en familie rundt om. Som børnesygeplejersken, ser vi i forvejen familien som en naturlig ting rundt om barnet, som ikke kan undværes. Barbara Voltelen mener at vi skal se familien som et stort system, som interagerer med hinanden, hvor vi som sygeplejerske skal medtænke alle individer og ikke kun patienten.

Familien kan igen defineres på flere forskellige måder, herunder som ”hvem de siger de er” eller en gruppe af individer der er forbundet af stærke emotionelle bånd, en følelse af tilhør og en passion for at være involveret i hinandens liv. Barbara Voltelen kalder det de betydningsfulde nære, som også kan indebære kammerater.

Familiedialogens formål/ønsket resultat er, ud fra familiens behov, at forandre måden hvorpå de oplever deres sundhedsproblemer så medlemmerne kan opdage nye løsninger på disse problemer. Vi skal som sygeplejersker have en professionel nysgerrighed på familiens historie, perspektiv, behov osv. Vi skal være i stand til at parkere vores fordomme for at kunne møde mennesker så fordomsfrit som muligt. Vi er nødt til at være nysgerrige på, hvor stort et ansvar forældrene har lyst til at have.

I et forsøg på at anvende Calgery-modellerne, svarer sygeplejerskerne at det kan være svært at anvende, men at de også hurtigere får relevant information om familien i forhold til at kunne tilrettelægge informationen til dem. Det handler ikke så meget om man gør det rigtigt eller forkert, men mere om at have det rigtige mind-set. Man kunne spørge familierne: ”I forhold til den situation, hvad har i brug for information om?”. Vi skal have lov til at give forældrene informationen (for at sikre at den forstås), men samtidig også lytte til hvilken viden der haves i forvejen. Derved kan vi bedre tilpasse informationen.

Effekten kan være svær at måle i form af eksempelvis genindlæggelser eller dødelighed, men der ses en øget tilfredshed.

Barbara Voltelen taler om to afsæt for den sundhedsprofessionelle relation:

  • Ressource og værditænkning; opmærksomhed og fokus på familiernes ressourcer og værdier, skabe billeder af en ønsket fremtid og bruge erfaringer til at opnå ønsket. For at kunne lykkes med dette, må vi som sygeplejersker være klar over hvad det er for en slags familie vi arbejder med.
  • Problem og mangeltænkning; opmærksomhed på problemer og løsninger. Udvikler handleplaner. Det er ikke altid at sygeplejerskens løsning stemmer overens med familiens forventning. Vi kan blive for fokuseret på løsningerne, så vi glemmer at møde familierne hvor de er.

Familie dialog (indebærer sygeplejersker, læger og andet personale som møder familien) kan både anvendes i det korte møde, mødet man som sundhedsprofessionel har, og det planlagte møde.

Ofte er det mødrene der er medindlagt, blandt andet grundet fædrene ofte får mere i løn og har svære ved at være sygemeldt. Derfor får vi ofte kun historien fra mors side. Det er ikke løgn, men hvis vi hører fra andre, kan det være et andet perspektiv. Familiens individuelle historier er vigtige og som sundhedspersonale må vi ikke tage parti.

Calgery-modellerne går blandt andet ud på at kortlægge familiens indbyrdes forhold og ved hjælp af forskellige interventioner styrke deres indbyrdes forståelse for hinanden og den situation de er i samt støtte dem til at håndtere den.

Calgery-modellerne indebærer to komplementære dele, som i praksis glider sammen:

  1. Indsigtsdelen, familieindsigt, viden om strukturer, udvikling/tilknytning og funktionsniveau/roller (familiens). Det er vigtigt ikke at blive styret af fordomme, men i stedet være nysgerrig.
  2. Interventionsdelen, interventioner handler om at man med få redskaber kan give familierne mulighed for at reflektere over den situation de er i. Redskaberne indebærer blandt andet: Opmuntre til at fortælle, give tid, anerkende familie og individuelle styrker, validere og normalisere følelsesmæssige reaktioner. Systemisk kommunikation handler om at stille passende forstyrrende spørgsmål, som skaber plads til interne og eksterne refleksioner. Her benyttes cirkulære og intervenerende spørgsmål.

Der arbejdes med det udvidet stamtræ, som ikke nødvendigvis kun indebærer den biologiske familie, men også sagtens kan indeholde naboer, kammerater, fodboldklub, kæledyr osv.

 

Familiedialog:

  • Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer
  • Udstikkerammerne for møderne (kort, længere, langt)
  • udfærdige et udvidet stamtræ med familien
  • Lytte til alle familiemedlemmernes illness narrativ
  • Udforske specifikke behov i forbindelse med aktuelle samtale
  • Skabe refleksion ved hjælp af sygeplejeinterventioner
  • Opsamling og evt. lave ny aftale
  • Afslutning

Familiesygepleje i mødet med familier med anden etnisk baggrund ved Dorthe S. Nielsen, sygeplejerske på indvandrermedicinsk klinik:

Powerpoint: Familiesygepleje – temadag FS børn og unge – april 2019_Dorthe Nielsen

Grundlæggende har alle brug for inddragelse af deres nærmeste pårørende, men det er ikke sikkert at alle har brug for den samme tilgang eller er i stand til at bidrage med det samme. Dette ændrer sig ikke hos patienter med anden etnisk baggrund.

Kulturens ”bagside”: Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte ved at fokusere på kulturen. Derved kommer fokus på det anderledes.

Kulturelle kompetencer (i bred forstand, ikke blot etnisk): For at vi skal kunne have kulturelle kompetencer, skal vi først og fremmest have kulturel opmærksomhed (opmærksom på vores fordomme).  Vi skal også have kulturel viden, som kan mod-argumentere vores fordomme. Derudover skal vi have kulturel sensitivitet, vil vi det her?  For at kunne få kulturelle kompetencer skal man have næstekærlighed (compassion). Begrebet skal forstås som en cirkulær proces, hvor man hele tiden kan blive bedre og aldrig ekspert.

Patienter kan deles op i 4 kategorier:

  1. Den ”likeable og kompetente” familie
  2. Den ”likeable og inkompetente” familie
  3. Den ”unlikeable og kompetente” familie
  4. Den ”unlikeable og inkompetente” familie

Det er vigtigt at vi bliver klar over og italesætter vores fordomme, for at kunne gøre noget ved det.

Purnells teori:

  • Bevidst kompetent, det er vi oftest som sygeplejersker.
  • Ubevidst kompetent, når vi opdager at vi kan noget, vi måske ikke troede vi kunne.
  • Bevidst inkompetent, en kollega som for eksempel vil undgå en bestemt patientgruppe.
  • Ubevidst inkompetent, kan opleves meget negativt.

Grundlæggende problemer for flygtninge:

  • 30-50% har mere end én betydende sygdom
  • 60% er diagnosticeret med PTSD

Mellemøstlige familiemønster ser familien som et tæt hierarki med den ældste øverst, men hvor der passes godt på hinanden, i det de ikke er vant til et socialt sikkerhedsnet som det danske.

I det vestlige familiemønster ses medlemmerne af familien som ligeværdige individer. Man etablerer sig som man er vant til og er opdraget og opvokset med. Man må gerne stoppe og spørge hvorfor der bliver gjort som der gør, fremfor at gå med vores fordomme.

PTSD bør overvejes når:

  • Patienten kommer fra et krigshærget land
  • Hukommelses og koncentrationsproblemer
  • Søvnproblemer
  • Vedvarende angst og depression
  • Problemer med impulskontrol
  • Kroniske ”uforklarlige” smerter
  • Mange diffuse symptomer

Det kan tolkes som dis-respekt/uhøflighed. Her må vi huske at være kulturel sensitive og turde spørge ind, fremfor at blive styret af vores fordomme.

PTSD får betydning for familien, børnene kan blive hæmmet i deres udfoldelsesmuligheder grundet forældrenes manglende tolerance overfor støj og larm. Udfordringen ligger i at det er svært at tale om, ikke kun i den mellemøstlige kultur.

Forældrene kan være bange for, at kommunen vil tage børnene, hvis både mor og far er diagnosticeret med PTSD.

Systemisk teori:

Tager udgangspunkt i at alle mennesker har deres egen forståelse.

”Man skal forstå, hvordan det er ikke at blive forstået, for at forstå det.”

”Traumer smitter”, mange tabuer i familien, børnene er klemt imellem to kulturer og sprog.

Familiesygepleje handler IKKE om at lade familien tolke!

Livshistorien, vi skal turde være nysgerrige på hvad patienterne har oplevet før de kommer til os.

Genogram som redskab, et stamtræ som identificerer familiemedlemmernes opfattelse af situationen. Netværkscirklen kan også bruges som alternativ.

 

  • Nyt fra bestyrelsen:

Special uddannelse er undervejs.

Emnet til næste års temadag bliver “at tale med børn/unge”. Temadagen tilstræbes afholdt i starten af juni 2020.

 

 

_____________________________________________________________________________

Temadag 30. oktober 2018. 

Det vi ikke ser: Fysiske overgreb mod børn og unge eller mistanke herom.

 

Formand for fagligt selskab for sygeplejersker der arbejde med børn og unge Connie Lindberg Andersen byder velkommen til temadagen.

Dagen starter med en Kahoot omkring emnet, hvad kommer den enkelte med af oplevelser fra deres egen praksis.

Kahooten viser at langt de fleste har oplevelser  med, der giver mistanke om, at noget ikke er som det skal være.

 

 

Personlig beretning

Louise fortæller om sit forhold, hvor hun er udsat for fysisk og psykiske vold af sin kæreste. Det resulterede i at Louise udviklede massive spise forstyrrelser, hvilket fik  store konsekvenser for hendes graviditet og deres søn, der blev født 5 uger for tidligt.

Trods mange indlæggelser gennem både graviditeten og i sønnens første leveår er der ingen der for alvor spørger ind til de omstændigheder de lever under, først efter 12. besøg på skadestuen, spørger en skadestuelæge  hvordan hun dog kunne komme til skade så mange gange. Louise var ikke i stand til at fortælle om årsagerne og sagde hun bare var klodset. Efter dette forløb gik Louise og hendes kæreste fra hinanden og hun flytter med sønnen hjem til hendes forældre.

Da sønnen begynder at komme hjem fra samvær med faderen med skader, begyndte tingende først at tage fart og der blev lavet underretninger fra både hospitalet og institutionerne og familien har herefter fået hjælp.

Louises pointe er at hun var ikke selv i stand til at råbe om hjælp, hun havde brug for at der var nogle fagpersoner der undrede sig, spurgte ind til og handlede på de ting de så. Louise fortæller at hun havde brug for en fagperson der kunne fortælle hende hvordan hun kunne komme ud af det her forhold.

 

Grundlæggende viden om fysisk vold mod børn og unge. Tegn herpå og konsekvenser v/Isabella Wedendal, generalsekretær for Bryd Tavsheden.

powerpoint Bryd tavsheden

Isabella giver os en grundlæggende viden om voldsformer og fortæller det fælles gennemgående problem er at den voldsramte tier, de er så tyngede at skyld og skam at det er  svært for dem at åbne op, de er handlingslammede.

Nogen  børn tror at vold er et grundvilkår, de kender ikke andet og opdager først at tingene er anderledes hjemme når de komme ud blandt andre.

Børn i voldsramte familier har brug for at volden stoppes og at der bliver sat ord på voldsoplevelserne og de bliver bekræftet i egne følelser. De er så vant til at hver gang de spørger eller sætter spørgsmålstegn ved virkeligheden, så får de af vide at det er deres egen skyld at de skal straffes – de er selv skyld i det der sker. Børnene er altid i alarmberedskab og de taler ikke om hvad der sker i hjemmet.

Børnene taler ikke om volden fordi de skammer sig og føler sig skyldige, de beskytter de voksne og har stor mistillid til omgivelserne.

Tegn på et voldsramt barn,  som vi som professionelle skal være opmærksomme på er, ændret adfærd, uplejet, ligegyldighed, virker indesluttet, ukoncentreret, opfaren eller aggressiv, ukritisk i kontakten med andre, det ensomme barn

Konsekvenser af vold kan være  tilknytningsproblematikker, hyperovervågenhed, negativ selvopfattelse og tankemønstre, tab af identitet og fornemmelse for egen grænser. skyld og ekstrem skamfølelse og psykiske lidelser.

Strategier til at få det bedre er BRYD TAVSHEDEN – det er grundlæggende skammen der forhindre hjælpen, derfor er det vigtigt at tale om volden og bryde tavsheden.

Som fagperson skal vi turde spørge når vi oplever noget der ikke stemmer, og vi skal spørge igen og igen, vi skal være oprigtigt og opbygge tillid og så skal vi underrette.

 

Tegn på fysiske overgreb på børn og unge. Hvordan skærpes opmærksomheden på signaler i en hospitalekontekst og hvordan hjælpes det voldsramte barn. Observation, dokumentation og handling. v/ Eunice McWere, afdelingslæge og Annette Hillersborg, sygeplejespecialist ved center for socialpædiatri.

Powerpoint: Tegn på fysiske overgreb

Hvad er det vi skal være opmærksomme på? Vi skal være opmærksomme på tegn og reaktioner og risikofaktorer.Børnene bliver “syge” af at være belastet.  Et barn der er udsat for omsorgssvigt bruger kræfter på at finde overlevesesstrategier og ikke på at udvikle sig. Følger ved overgreb/omsorgssvigt kan være trivselsproblemer, også ved det lille spædbarn.

Børn og unges tegn og  reaktionsmønster er vidt forskellige, men ofte vil vi som fagpersoner få en fornemmelse for at noget er galt, og det er vigtigt at forfølge denne fornemmelse. F.eks. møder vi i ambulatorierne og afdelingerne børn med urenlighedsproblematikker, fejlernæring, funktionelle lidelser, stort skolefravær, adfærds og emotionelle problemer, risikoadfærd, adhærens problemer ved kroniske sygdomme osv. det skal give anledning til en nysgerrighed omkring om barnet/den unge har været udsat for noget.

Risikofaktorer: Vold sker i alle familier, men der er øget forekomst af vold i familier af anden etnisk herkomst, i familier hvor barnet har en kronisk sygdom, (ADHD, autisme, OCD osv.), ved lavt uddannede forældre, forældre med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, forældre med psykisk sygdom.

Observationer: Der kan være synlige tegn på at barnet har været udsat for vold, men det kan også være noget der opdages “tilfældigt” pga en anden henvendelse. Vi har fagligt et ansvar for at sætte nogle handlinger i gang, f.eks. lave en underretning, men også at informere og snakke med familien om den bekymring vi har. Vær nysgerrige, tro på det vi ser og være bekymrede. Det er vigtigt at skabe en kultur hvor observationerne bliver diskuteret og personalet støtter hinanden. Det er vigtigt kigge på barnets trivsel, adfærd og hjemmemiljø.

Dokumentation: Det er vigtigt at vi får journalført, uden at tolke.

Fagpersoners dillemaer- håndering af den betroede hemmelighed. Motiver og begrundelser for anvendelse af vold i opdragelsen. v/ Kuno Sørensen, red barnet

 

Den professionelle tvivl, gør den til et fagligt værktøj. Tvivlen fylder rigtig meget når man arbejder med mistanke om vold.

Forældreansvarsloven siger at barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Fysisk vold er strafbart, mens psykisk vold er endnu ikke indskrevet i straffeloven.

Børnerådets undersøgelse fra 2016 viser af det oftest er mor der udøver vold mod sine børn.

Barrierer – faglige eller personlige, når du har mistanke om vold.

Vold sker i privatsfæren, derfor kan det virke voldsomt grænseoverskridende at gribe ind overfor et andet menneske/forældre der gør noget der er forkert.

Hvorfor anvender voksne vold mod børn: afmagt, social arv – tradition, misforståelse, “det virker”, det handler i store træk om konflikthåndtering – men kan bruge fysisk magt eller psykisk vold til at opnå det man vil have. Nogle bruger også vold på religiøs basis – det onde skal drives ud af børnene.

Der bliver vist klip fra filmen ” den perfekte middag” der handler om vold – kan ses på red barnet´s hjemmeside og er en af 4 film om overgreb/vold.

I en familie hvor der er vold er der ofte en masse hemmeligheder og løgne. De medføre en masse skam, skyld og manipulationer og beskyldninger. Familien dækker ofte over alle de hemmeligheder og løgne der er i den og dem der forsøger at spørge ind til dette, vil ofte blive afvist eller mødt med stor vrede, familien vil ikke have afsløret deres hemmeligheder – det vil jo slå familien i stykker og de vil føle sig krænket. De vil se spørgeren som den der volder skade og de er ofre.

Familien vil føle de mister hvis de indrømmer noget, de vil miste det gode de har. Ved børn ser vi at de er meget loyale for deres forældre. De elsker jo deres forældre, og har på trods af volden også mange gode oplevelser med forældrene og er ikke interesseret i at miste det de har. Nogle har også fået afvide at hvis de siger noget, så risikerer de at “smadre det hele” eller blive sendt på børnehjem.

Vi må aldrig love et barn ikke at sige det videre, det er vigtigt at fortælle barnet hvad du vil gøre og hvordan du gør det.

 

Lovgivning til beskyttelse af børn og unge mod vold. Fra underretning til videre forløb v/Vibeke Blond

powerpoint præsentation

Vibeke Blond tager os en tur med gennem lovgivningen omkring beskyttelse af børn og unge, sundhedsloven, samt lovgivningen omkring underretning og dennes gang videre i systemet.

På en børneafdeling er vores opgave at “lappe børnene sammen (somatisk undersøgelse og behandling) og sende dem videre til de folk der er udannet til det, de sociale myndigheder, politiet og domstolen.

Igen er budskabet til os der står i første række: Vi skal turde se, tro på det vi ser, turde stå ved, turde tage ansvar og turde sige det højt.

 

 

Tak for jeres deltagelse, vi glæder os til at se jer til temadag næste år d. 30 april 2019.