Temadag 2019 – Familiesygepleje

Temadag 30. april 2019

Familiesygepleje – gør vi det vi siger vi gør?

Referat af Stine Kjelstrup Schiøtt, sygeplejerske Slagelse Børne- og unge afd.:

Velkomst ved bestyrelsen

Med opfordring til at skrive ind, hvis man har nogle emner man gerne vil have belyst, drøftet eller nogle erfaringer man gerne vil dele.

Familiesygepleje med udgangspunkt i filosofien bag Family Centred Care (FCC) ved Anne Brødsgaard, seniorforsker, NICU-sygeplejerske:

Powerpoint:Familiesygepleje med udgangspunkt i filosofien bag Family Centered Care

Et oplæg med formål at skabe et fælles grundlag for forståelse af begrebet FCC. Begrebsmæssigt hierarki: Involvering, deltagelse, partnerskab, FCC.

Familiesygepleje perspektivet er både i fokus i forhold til de politiske strategier, strategier for sygehusene, samt i form af patient og pårørende foreninger.

Jf. guidelines fra intensiv care, defineres familien af patienten, eller i tilfælde af mindreårige, af dennes værge. Ifølge Danmarks statistisk findes der 37 familietyper, ifølge Anne Brødsgaard er familien, dem de siger de er.

Undersøgelser viser at det anbefales: Familiens tilstedeværelse, støtte til familien, kommunikation med familiemedlemmer, brug af specifikke konsultationer og teams, gode fysiske forhold. Under disse fem, følger flere underpunkter. Fordelene ved FCC for de sundhedsprofessionelle tæller blandt andet forbedret gennemførelse, når planen er udarbejdet sammen med familien, børn og familien oplever større tilfredsstillelse, mere effektiv udnyttelse af de professionelles tid.

FCC handler om at inddrage familien som helhed, indgå partnerskab i plejen og beslutningstagen:

  • Systemteori; Et holistisk perspektiv, anser mennesket som ekspert på sit eget liv. Et system består af dele eller komponenter der gensidigt påvirker hinanden. Tingene skal altid forstås i en relation, da vi som individer reagere forskelligt på samme stimuli.
  • Forandringsteori; Ændringer der medfører forandringer i systemets struktur, har til formål at ændre hele familiens funktion. Forandringer kan komme pludseligt og kan opleves meget overraskende og paradoksale.
  • Kommunikationsteori; Mening skabes, bibeholdes eller ændres i kraft af gentagne handlinger mellem mennesker. Vi, som sygeplejersker, bruger i høj grad lineære spørgsmål, så som, hvor gammelt er barnet, hvornår har der sidst været afføring. Vi bruger sjældent cirkulære og refleksive spørgsmål, så som, hvordan kunne du tænke dig at, hvordan er det anderledes?

FCC kan både være en sygeplejeteori, begreb osv. I følge Anne Brødsgaard er det en filosofi, som handler om relation, kommunikation, kontekst og situation. Partnerskabet mellem familie, barn og sundhedsprofessionelle er et kerneelement. Ved udøvelse giver det en forbedret kvalitet i plejen, øget tillid og tilfredshed, samt fald i angst hos familie/barnet.

Historisk set er der sket en stor udvikling af inddragelsen af forældrene, fra at de kun måtte besøge deres børn til nu at være med-indlagt. Forsøges at implementeres siden 1992, men har vist sig at være vanskeligt, da der mangler uddannelse i FCC, samt er en mentalitet om at vi gør det i forvejen. I 2010 introduceres begrebet Child Centered Care (CCC), med fokus på barnets stemme.

Formålene med FCC/PCC/CCC er at respektere den enkeltes værdighed, med forskellige fokuspunkter, enten barnet, individet eller familien som enhed (med barnet inkluderet). FCC fokuseret ikke på patienten men på familien som et system, hvor respekt og empowerment er vigtige.

Et italiensk studie over hvilken udstrækning FCC udøves og hvilken udstrækning det vurderes relevant, viser høj signifikans. Et australsk studie med samme udgangspunkt, men anden fremgangsmåde viser også forbedringspotentiale.

Barrierer for FCC kan blandt andet være:

  • Forståelsen af FCC; sygeplejersken ønsker at anvende, men får det ikke omsat til praksis, familien ønsker partnerskab, men ikke nødvendigvis ansvar og autonomi. Ceilling effekt: familien ved ikke hvordan de skal indgå og hvad de kan/skal forvente af partnerskabet.
  • Støtte i praksis; ingen manualer, tid og kontinuitet, ledelsesmæssig opbakning og forankring.
  • Forskning af høj kvalitet der kan guide hospitaler, sundhedsvæsen og politiske beslutningstagere.

Mind-set ved FCC:

  • Respekt og ligeværdighed, hvad tænker, føler og siger vi. Menneskesyn og værdier. Der er ligeså mange måder at forstår og opleve en indlæggelse og sygdom på, som der er familier der oplever den. Vær altid nysgering på barn og familie, når nysgerrigheden ophører, bliver vi dømmende.
  • Partnerskab, to eller flere der arbejder sammen om et fælles mål. Kan også forstås som et forhandlende partnerskab, hvor partnerne skal nå til enighed om et fælles mål ud fra hver deres kompetencer.
  • Delt ansvar, relationen mellem sygeplejerske og forældre udvikler sig i tre faser, hvor ansvaret videregives til forældrene: Akut kritisk fase (forældrene er involveret), stabile fase (forældrene deltager), udskrivelsesfasen (Relationen er et reelt partnerskab) Ifølge Anne Brødsgaard bør partnerskabet etableres langt før. Hvis vi evner at etablerer partnerskabet, vil vi automatisk udvise respekt og videndeling.
  • Videndeling, Anne Brødsgaards studie fra 2016 viste at 1 ½ times videndeling på NICU med forskellige elementer fra indlæggelse/fødsel, udskrivelse og forældredannelse med videre. Fund: højt fremmøde fra bedsteforældre, ønske om tidlig viden, oplever sig inddraget fremfor afvist, reflekterende dialog med de nye forældre fremfor referering fra de nye forældre. Det giver større accept af barnet som det er, samt realistiske forventninger til barn/familie og fremtid. Videndeling skaber forståelses om giver mening og derved gør det håndterbart.

Vi, som sygeplejersker, skal opmuntre familien til at deltage og skabe et miljø både fysisk og mentalt som fordrer deltagelse. Vi skal give ny viden, tilbyde positiv opmuntring med positiv beskæftigelse, konstruktiv tilretning og tilgængelighed. Vi guider og vejleder familien, viser indsigtsfuldt engagement med balanceret tilstedeværelse.

3 forskellige niveauer for familieinddragelse inspireret af Calgery-modellerne for familieindsigt og systemisk dialog (familiedialog) ved Barbara Voltelen, lektor:

Powerpoint: Temadag om Familiesygepleje_Børn og unge_Barbara Voltelen_April 2019

Samtale lindrer, når vi får mulighed for at tale om det der er svært, for vi mulighed for at reflektere og se andre perspektiver. Sygeplejersker tror på at inklusion af familien i omsorgen er positivt, men mangler de fornødne kompetencer til at interagere konkret, viser forskning. Vi kan være bange for at åbne op for de svære emner og er måske lidt berøringsangst.

Et begreb der arbejdes med: Kærlighedens skjold. At være bange for at gøre ”den anden” ked af det, at være bange for selv at bryde sammen. Hvis man holder skjoldet op som beskyttelse tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv og sine nærmeste fra det der gør ondt at tale om. Følelser holdes hemmelige, hvilket medfører at kommunikationen bliver kompliceret, det kan resultere i en følelse af ensom til trods for at det fysiske nærvær øges.

Det danske sundhedsvæsen bryster sig af at have en patientcentreret tilgang, med en familie rundt om. Som børnesygeplejersken, ser vi i forvejen familien som en naturlig ting rundt om barnet, som ikke kan undværes. Barbara Voltelen mener at vi skal se familien som et stort system, som interagerer med hinanden, hvor vi som sygeplejerske skal medtænke alle individer og ikke kun patienten.

Familien kan igen defineres på flere forskellige måder, herunder som ”hvem de siger de er” eller en gruppe af individer der er forbundet af stærke emotionelle bånd, en følelse af tilhør og en passion for at være involveret i hinandens liv. Barbara Voltelen kalder det de betydningsfulde nære, som også kan indebære kammerater.

Familiedialogens formål/ønsket resultat er, ud fra familiens behov, at forandre måden hvorpå de oplever deres sundhedsproblemer så medlemmerne kan opdage nye løsninger på disse problemer. Vi skal som sygeplejersker have en professionel nysgerrighed på familiens historie, perspektiv, behov osv. Vi skal være i stand til at parkere vores fordomme for at kunne møde mennesker så fordomsfrit som muligt. Vi er nødt til at være nysgerrige på, hvor stort et ansvar forældrene har lyst til at have.

I et forsøg på at anvende Calgery-modellerne, svarer sygeplejerskerne at det kan være svært at anvende, men at de også hurtigere får relevant information om familien i forhold til at kunne tilrettelægge informationen til dem. Det handler ikke så meget om man gør det rigtigt eller forkert, men mere om at have det rigtige mind-set. Man kunne spørge familierne: ”I forhold til den situation, hvad har i brug for information om?”. Vi skal have lov til at give forældrene informationen (for at sikre at den forstås), men samtidig også lytte til hvilken viden der haves i forvejen. Derved kan vi bedre tilpasse informationen.

Effekten kan være svær at måle i form af eksempelvis genindlæggelser eller dødelighed, men der ses en øget tilfredshed.

Barbara Voltelen taler om to afsæt for den sundhedsprofessionelle relation:

  • Ressource og værditænkning; opmærksomhed og fokus på familiernes ressourcer og værdier, skabe billeder af en ønsket fremtid og bruge erfaringer til at opnå ønsket. For at kunne lykkes med dette, må vi som sygeplejersker være klar over hvad det er for en slags familie vi arbejder med.
  • Problem og mangeltænkning; opmærksomhed på problemer og løsninger. Udvikler handleplaner. Det er ikke altid at sygeplejerskens løsning stemmer overens med familiens forventning. Vi kan blive for fokuseret på løsningerne, så vi glemmer at møde familierne hvor de er.

Familie dialog (indebærer sygeplejersker, læger og andet personale som møder familien) kan både anvendes i det korte møde, mødet man som sundhedsprofessionel har, og det planlagte møde.

Ofte er det mødrene der er medindlagt, blandt andet grundet fædrene ofte får mere i løn og har svære ved at være sygemeldt. Derfor får vi ofte kun historien fra mors side. Det er ikke løgn, men hvis vi hører fra andre, kan det være et andet perspektiv. Familiens individuelle historier er vigtige og som sundhedspersonale må vi ikke tage parti.

Calgery-modellerne går blandt andet ud på at kortlægge familiens indbyrdes forhold og ved hjælp af forskellige interventioner styrke deres indbyrdes forståelse for hinanden og den situation de er i samt støtte dem til at håndtere den.

Calgery-modellerne indebærer to komplementære dele, som i praksis glider sammen:

  1. Indsigtsdelen, familieindsigt, viden om strukturer, udvikling/tilknytning og funktionsniveau/roller (familiens). Det er vigtigt ikke at blive styret af fordomme, men i stedet være nysgerrig.
  2. Interventionsdelen, interventioner handler om at man med få redskaber kan give familierne mulighed for at reflektere over den situation de er i. Redskaberne indebærer blandt andet: Opmuntre til at fortælle, give tid, anerkende familie og individuelle styrker, validere og normalisere følelsesmæssige reaktioner. Systemisk kommunikation handler om at stille passende forstyrrende spørgsmål, som skaber plads til interne og eksterne refleksioner. Her benyttes cirkulære og intervenerende spørgsmål.

Der arbejdes med det udvidet stamtræ, som ikke nødvendigvis kun indebærer den biologiske familie, men også sagtens kan indeholde naboer, kammerater, fodboldklub, kæledyr osv.

 

Familiedialog:

  • Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer
  • Udstikkerammerne for møderne (kort, længere, langt)
  • udfærdige et udvidet stamtræ med familien
  • Lytte til alle familiemedlemmernes illness narrativ
  • Udforske specifikke behov i forbindelse med aktuelle samtale
  • Skabe refleksion ved hjælp af sygeplejeinterventioner
  • Opsamling og evt. lave ny aftale
  • Afslutning

Familiesygepleje i mødet med familier med anden etnisk baggrund ved Dorthe S. Nielsen, sygeplejerske på indvandrermedicinsk klinik:

Powerpoint: Familiesygepleje – temadag FS børn og unge – april 2019_Dorthe Nielsen

Grundlæggende har alle brug for inddragelse af deres nærmeste pårørende, men det er ikke sikkert at alle har brug for den samme tilgang eller er i stand til at bidrage med det samme. Dette ændrer sig ikke hos patienter med anden etnisk baggrund.

Kulturens ”bagside”: Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte ved at fokusere på kulturen. Derved kommer fokus på det anderledes.

Kulturelle kompetencer (i bred forstand, ikke blot etnisk): For at vi skal kunne have kulturelle kompetencer, skal vi først og fremmest have kulturel opmærksomhed (opmærksom på vores fordomme).  Vi skal også have kulturel viden, som kan mod-argumentere vores fordomme. Derudover skal vi have kulturel sensitivitet, vil vi det her?  For at kunne få kulturelle kompetencer skal man have næstekærlighed (compassion). Begrebet skal forstås som en cirkulær proces, hvor man hele tiden kan blive bedre og aldrig ekspert.

Patienter kan deles op i 4 kategorier:

  1. Den ”likeable og kompetente” familie
  2. Den ”likeable og inkompetente” familie
  3. Den ”unlikeable og kompetente” familie
  4. Den ”unlikeable og inkompetente” familie

Det er vigtigt at vi bliver klar over og italesætter vores fordomme, for at kunne gøre noget ved det.

Purnells teori:

  • Bevidst kompetent, det er vi oftest som sygeplejersker.
  • Ubevidst kompetent, når vi opdager at vi kan noget, vi måske ikke troede vi kunne.
  • Bevidst inkompetent, en kollega som for eksempel vil undgå en bestemt patientgruppe.
  • Ubevidst inkompetent, kan opleves meget negativt.

Grundlæggende problemer for flygtninge:

  • 30-50% har mere end én betydende sygdom
  • 60% er diagnosticeret med PTSD

Mellemøstlige familiemønster ser familien som et tæt hierarki med den ældste øverst, men hvor der passes godt på hinanden, i det de ikke er vant til et socialt sikkerhedsnet som det danske.

I det vestlige familiemønster ses medlemmerne af familien som ligeværdige individer. Man etablerer sig som man er vant til og er opdraget og opvokset med. Man må gerne stoppe og spørge hvorfor der bliver gjort som der gør, fremfor at gå med vores fordomme.

PTSD bør overvejes når:

  • Patienten kommer fra et krigshærget land
  • Hukommelses og koncentrationsproblemer
  • Søvnproblemer
  • Vedvarende angst og depression
  • Problemer med impulskontrol
  • Kroniske ”uforklarlige” smerter
  • Mange diffuse symptomer

Det kan tolkes som dis-respekt/uhøflighed. Her må vi huske at være kulturel sensitive og turde spørge ind, fremfor at blive styret af vores fordomme.

PTSD får betydning for familien, børnene kan blive hæmmet i deres udfoldelsesmuligheder grundet forældrenes manglende tolerance overfor støj og larm. Udfordringen ligger i at det er svært at tale om, ikke kun i den mellemøstlige kultur.

Forældrene kan være bange for, at kommunen vil tage børnene, hvis både mor og far er diagnosticeret med PTSD.

Systemisk teori:

Tager udgangspunkt i at alle mennesker har deres egen forståelse.

”Man skal forstå, hvordan det er ikke at blive forstået, for at forstå det.”

”Traumer smitter”, mange tabuer i familien, børnene er klemt imellem to kulturer og sprog.

Familiesygepleje handler IKKE om at lade familien tolke!

Livshistorien, vi skal turde være nysgerrige på hvad patienterne har oplevet før de kommer til os.

Genogram som redskab, et stamtræ som identificerer familiemedlemmernes opfattelse af situationen. Netværkscirklen kan også bruges som alternativ.

 

  • Nyt fra bestyrelsen:

Special uddannelse er undervejs.

Emnet til næste års temadag bliver “at tale med børn/unge”. Temadagen tilstræbes afholdt i starten af juni 2020.