Temadag 2022 – Det gode samspil med børn og unge på hospitalet

Temadag – Det gode samspil med børn og unge på hospitalet

 

Et referat af Stine Kjelstrup Schiøtt, Sygeplejerske på Slagelse Børne- og Unge afdeling.

 

Børns rettigheder

v/ Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk speciale konsulent i Børnerådets sekretariat

Børnerådet er et uafhængigt nationalt organ, som arbejder med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention for at beskytte, sikre og oplyse om børns rettigheder.

FN’s Børnekonvention indebærer 54 artikler/regler, der beskriver børns grundlæggende rettigheder, for at sikre barnets tarv, ret til udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Vedtaget i 1989 og ratificeret i Danmark i 1991. Den er dog ikke indskrevet i den danske lovgivning. Børnekomitéen eksaminerer Danmark hver 5. år, for at sikre at artiklerne/reglerne overholdes.

Artikel 12 – Inddragelse og medbestemmelse

Barnet skal sikres retten til frit at udtrykke egne synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Denne artikel har ingen nedre aldersgrænse, så de voksne på finde passende metoder og tage højde for barnets alder og modenhed. Børns inddragelse er en grundlæggende rettighed, som bør udspringe af børnesynet, der ser børn som medborgere og eksperter i eget liv. Gennem inddragelsen giver vi børn en stemme og sikrer deres rettigheder som selvstændige individer og samfundsaktører. Barnet skal inddrages og have mulighed for medbestemmelse, men ansvaret ligger hos den voksne. Et etisk spændingsfelt med balance mellem barnets ret til beskyttelse og barnets ret til medbestemmelse.

Underretninger – En vigtig opgave

Alle, der arbejder med børn og unge, har skærpet underretningspligt. Underretninger skal skrives, når barnets udvikling eller trivsel er i fare. Hvis man har tanken, bør man skrive underretningen. Børnerådets holdning: Hellere en underretning for meget, end én for lidt! Hvis kommunen ikke sætter støtte ind, kan Ankestyrelsen kontaktes.

Børneliv på hospitalet

powerpoint: FS7 – børneliv

v/ Brian Rafn Hjelvang, afdelingslæge på Neonatal afdelingen, Hvidovre Børne- og Unge afdeling

En finsk undersøgelse fra 2010 af T. Pelander, blev 388 børn adspurgt om det bedste og det værste ved deres indlæggelse. Fælles var at menneskerne, aktiviteterne og miljøet, både figurerede som det bedste og værste. Det gør det svært at udlede, hvad det bedste børneliv på hospitalet er.  En nyere kvalitativ undersøgelse af Angela A. Quaye fra 2019, hvor der er gjort observationer af 32 svenske børn; How are children’s best interests expressed during their hospital visis? – An observational study, som viser at sundhedspersonalet både kan facilitere eller hindre at børn høres.

Tre fokus punkter, for at fokusere på det gode børneliv på hospitalet; Forståelse, Leg og Fortrolighed.

Forståelse

Børnerådets undersøgelse fra 2018 viser at 23% af de adspurgte børn svarer at forældrene kun forstod informationen i nogen grad. 3% svarer at forældrene i mindre grad eller slet ikke forstod informationen.

Forståelsen giver fælles viden, sprog og mål. En undersøgelse fra 1995 viser, at forståelsen giver en bedre effekt at smertestillende. En anden undersøgelse fra 2004 viser at forståelsen giver bedre sundhedsoplysninger. En sidste undersøgelse fra 2006, viser at deltagelse giver bedre håndtering af kroniske sygdom/compliance.

For at øge forståelsen, er der opstået forstoppelsesskoler, diabetesskoler, tourrettes skoler og astmaskoler.

Leg

”Det var sjovt at være med på hospitalet far – men hvor var alle de syge børn?” Dreng, 5 år. Leg fjerner fokus fra sygdom. Legen er en måde at forholde sig til verden på. Det er et pædagogisk værktøj, som kan bruges til bearbejdning af oplevelser. Leg er en god både at skabe kontakt og relation. Legen kan foregå mellem barnet og forskellige aktører: Sundhedspersonale, forældre, andre børn, hospitalsklovne, bamser, legehelte eller medicinsk udstyr. Inspiration til leg kan findes i ”10 tanker om leg” af Helle Marie Skovbjerg.

”Leg er det der gør hospitalet og tingene til børnenes egne” Hospitalsklovnen Stella.

Fortrolighed

Børn, der er bange/kede af det/ikke ønsker at leve, tør ikke sige det, fordi de er bange for at gøre deres forældre kede af det, eller ikke føler de har nogen der kan forstå dem.

Brians påstand: Børn har brug for at vide at voksne godt kan tåle at høre de svære ting, både de sundhedsprofessionelle og forældre.

Fortrolighed kan enten faciliteres eller obstrueres af forskellige faktorer såsom tid, fysiske rammer, non-verbale sprog, fælles sprog og humor.

 

”Det gode samspil” med børn og unge

powerpoint: FS7. Det gode samspil

v/ Mette Thelborg, klinisk sygeplejespecialist, H.C. Andersens Børne- og Unge Hospital

Børnerådets undersøgelse fra 2017 viser at hvert femte barn oplever at der sker pleje og behandling mod deres vilje.

Det gode samspil har en familiecentreret tilgang, med ambitionen om, at alle børn og unge skal opleve trivsel, udvikling og inddragelse.

Baggrunden for professionel relationskompetence er International Child Development Program (ICDP), som bygger på Børnekonventionen, WHO, Unicef mm. Der er 3 uddannelsescentre i Danmark, som uddanner i ICDP. Programmet er ikke anvendt tidligere i dansk hospital kontekst, men anvendes i kommunalt regi.

Det gode samspil er inspireret af ICDP, og består af:

  • Ressourceorienteret og udviklende mindset
  • Relations- og kommunikationsmodel

Ressourceorienteret og udviklende mindset

En teori fra Hundeide, 2008; Den måde vi definerer den anden person, er afgørende for hvilken omsorg vi yder. Vi sorterer ubevidst børnene om de er inden for eller uden for zonen, alt efter om de ses som objekter eller med empatisk identifikation. Når børnene er inden for zonen, kan vi udføre sensitiv omsorg. Ved at øge vores bevidsthed på det, kan vi flytte børnene fra uden for zonen og ind i zonen i vores professionelle virke.

En anden teori fra Carol S. Dweck; Mennesket kan enten have et growth eller fixed mindset.

Growth mindset tror på at de kan opnå ting og udvikle sig gennem livet, mens fixed mindset tror at deres IQ og evner er forudbestemt og de ikke kan udvikle sig.

En måde at forsøge at flytte sig fra fixed mindset til growth mindset, er ved at benytte ordet Endnu.

”Det kan mit barn ikke (Endnu)”. Børnene har brug for at vi tror på deres udvikling, særligt hvis deres forældre ikke gør.

Positiv redefinering 

Empatifremmende strategier – redefinering af barnet/ den unge (Hundeide, 2008):

  • Påpeg positive træk hos barnet/ den unge
  • Påpeg den positive pol ved den negative adfærd
  • Reflekter over og prøv at forstå følelsen bag barnets/den unges handling
  • Del minder om tidligere gode oplevelser, som i har haft sammen
  • Brug en positiv og ressourceorienteret samtaleform

Der findes ikke forkerte eller umulige børn/unge – men der findes børn/unge som ikke bliver hørt og forstået og som måske ikke har lært positive kontaktinitiativer.

Vejledende model for relations dannelse og udviklingsstøttende samspil

Den følelsesmæssige dialog:

  • Vis positive følelser og glæde for barnet/den unge
  • Se barnets/den unges initiativ – justér dig
  • Inviter barnet/den unge til samtale – lyt og svar
  • Giv ros og anerkendelse for dét, barnet/den unge kan

Den meningsskabende dialog:

  • Fang barnets/den unges opmærksomhed – så I får en fælles oplevelse
  • Fasthold barnets/den unges opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
  • Fold barnets/den unges oplevelse ud – uddyb og giv forklaring, så det opstår læring i legen

Den guidende/vejledende dialog:

  • Skab rammen. Tag barnet/den unge ved hånden og guid – trin for trin

Professionel relationskompetence: ”Evnen til at etablere en følelsesmæssig dialog og på den baggrund at skabe et lærende og vejledende samspil” Anne Linder, psykolog v/ ICDP.

Det gode samspil indebærer et ressourceorienteret- og udviklende mindset, en positiv redefinering, en model for relations dannelse og kommunikation med barnet samt et analyseredskab som giver handlingsstrategier, når relationen er udfordret. Ud fra et fælles fagligt afsæt (OUH, retningslinje ID: 696525).

 

Det ungevenlige sundhedsvæsen

Powerpoint: FS7 Et ungevenligt sundhedsvæsen

v/ Ena Lindhardt Thomsen, Ph.d.-studerende, sygeplejerske, Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet

”Jeg kan overleve de hvide vægge, maden og de skrigende unger, men jeg kan ikke overleve, at personalet ikke ved noget om unge”

De 5 anbefalinger for et ungevenlige sundhedsvæsen for de 12-24-årige, er udviklet ud fra Delphi-metoden, Med det formål at samle og systematisere viden om et givent emne fra eksperter fra forskellige fagområder. Ekspertpanelet bestod af klinikere fra dansk selskab for ungdomsmedicin, afdelingsledelser fra pædiatriske afdelinger og ungepaneler. Ekspertpanelet bestod af 152 deltagere, som svarede på 3 spørgerunder over 4 måneder.  Anbefalingerne, forslag til implementering i praksis, samt mere information kan findes på ungepanel.dk

De fem anbefalinger

  • De grundlæggende kompetencer
  • De rette ord til det rette udviklingstrin
  • Det altafgørende ungdomsliv og den mentale sundhed
  • Den betydningsfulde involvering
  • Den gradvise autonomi og den trygge transition fra børne- til voksen regi

Et godt redskab til kommunikation med unge, er HEADS modellen (Home, Education/Eating, Activities, Drugs, Sleep/Sexuality/Selfharm).

Ungepanelet, adspurgt hvad der er vigtigt for dem, at vi sygeplejersker fokuserer på: Åbenhed, afslappethed, møde de unge hvor de er. Husker at spørge de unge, om de har nogen spørgsmål eller der er noget de ikke har forstået.