Vedtægter

§1 – Navn

stk. 1             Faglig Selskab for Sygeplejersker der arbejder med Børn og Unge

§2 – Formål

stk. 1             At skabe rammer der giver mulighed for vidensdeling og netværksdannelse

  • at have indflydelse på sundhedspolitik omhandlende børn og unge
  • at være trendsættende indenfor fremtidige uddannelsestilbud indenfor børn og unge sygepleje
  • at medvirke til kompetenceudvikling (f.eks. afholdelse af temadage)
  • at medvirke til vidensdeling nationalt og internationalt indenfor forskning og udvikling af børne og ungesygeplejen
  • at inspirere til forskning og udvikling indenfor børne og ungesygeplejen

§3 – Optagelse

stk. 1             Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kan optages i fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med børn og unge.

§4 – Indmeldelse

stk. 1             Sker elektronisk via hjemmesiden. Kan ske hele året.  Ind- og Udmeldelse.

§5 – Udmeldelse

stk. 1             Sker elektronisk via hjemmesiden. Kan ske hele året. Der tilbagebetales ikke kontingent ved udmeldelse. Ind- og Udmeldelse.

§6 – Kontingent

stk. 1             Generalforsamlingen kan fastsætte et kontingent og dettes størrelse

stk. 2             Kontingent opkræves umiddelbart efter indmeldingen, DSR sender faktura. Kontingent opkræves derefter en gang om året.

stk. 3             Såfremt et medlem er i mere end 1 måneds kontingentrestance, sker udmeldelse automatisk.

Ligeledes udelukkes et medlem af selskabet, såfremt denne opsiger eller mister sit medlemskab af DSR:

§7 – Generalforsamlingen

stk. 1             Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

stk.2              Generalforsamlingen afholdes en gang årligt

Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel. Annonceringen af tid og sted sker skriftligt i ”Børn og Ungesygeplejersken” og tidsskriftet ”Sygeplejersken”. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være selskabets formand i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Indkomne forslag kan rekvireres hos formanden 1 uge før afholdelse af generalforsamlingen.

stk. 3             Generalforsamlingen er kun åben for medlemmer af det faglige selskab, og kun medlemmer har tale- og stemmeret.

stk. 4             Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmøde.

§8 – Ekstraordinær Generalforsamling

stk. 1             Skal indkaldes af bestyrelsen eller når 2/3 af medlemmerne af selskabet forlanger det. Ved indkaldelse skal angives dagsordenspunkter, som medlemmerne ønsker drøftet. Ekstraordinær generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med 2 ugers varsel. Annoncering sker i tidsskriftet ”Sygeplejersken”.

§9 – Bestyrelsen

stk. 1             Bestyrelsen består af mindst 5 og højest 9 medlemmer.

stk. 2             Det enkelte bestyrelsesmedlem vælges for 2 år af gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3             Ved barsel eller anden orlov fra sin arbejdsplads, er det også muligt at tage orlov fra bestyrelsen. Andre bestyrelsesmedlemmer overtager ens bestyrelsespost.

stk. 4             Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

stk. 5             Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6             To personer fra bestyrelsen kan tegne bestyrelsen.

§10 – Valg

stk. 1             Valg til bestyrelsen afholdes i forbindelse med generalforsamlingen.

stk 2              Såfremt der er op til 9 kandidater holdes der ikke valg.

stk 3              Såfremt der er flere end 9 kandidater afholdes der urafstemning.

Ved stemmelighed mellem 2 eller flere kandidater fastsættes medlem og suppleant rækkefølgen ved lodtrækning.

stk 4              De kandidater der ikke opnår en plads i bestyrelsen er suppleanter. Der kan max være 3 suppleanter

Præsentation af opstillede kandidater sker på Fagligt Selskab for Børn og Unge sygeplejerskers hjemmeside.

stk 5.             Alle medlemmer af fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med børn og unge kan opstille som kandidat til bestyrelsen. Annonceres i bladet hvert forår.

§11 – Revisorer

stk. 1             DSR reviderer regnskabet.

§12 – Samarbejde

stk. 1             Det faglige selskab kan indgå et formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet efter DSR’s hovedbestyrelses godkendelse.

§13 – Vedtægtsændringer

stk. 1             Ændringer af den af DSRs hovedbestyrelsen godkendte vedtægt for faglige selskaber kan foretages af de faglige selskabers generalforsamlinger, idet dog følgende forhold er ufravigelige :

  • formålsbestemmelsen, herunder medlemsgrundlaget,
  • krav om en foreningsstruktur med en valgt bestyrelse på mindst 5 medlemmer og en generalforsamling, der kan træffe beslutning om bl.a. kontingentforhold.
  • at formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet kan indgås efter hovedbestyrelsens godkendelse.
  • Ændringer af vedtægter skal meddeles Dansk Sygeplejeråd, og Dansk Sygeplejeråd kan forlange disse ændret, såfremt vedtægterne ikke er i overensstemmelse med de i stk. nævnte ufravigelige forhold.

stk. 2             Ændringer til vedtægterne kan foretages af de enkelte selskabers generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringerne.

stk. 3             Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse modtager eventuelle ændringer til vedtægterne til orientering.

Hovedbestyrelsen kan forlange disse ændret, såfremt de ikke er i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte ufravigelige forhold.

§14 – Opløsning

stk. 1             Såfremt der ikke kan vælges en bestyrelse, nedlægges selskabet efter hovedbestyrelsens beslutning.

stk. 2             Det faglige selskabs generalforsamling kan begære selskabet nedlagt overfor hovedbestyrelsen, når 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelse af selskabet.

stk. 3             I tilfælde af opløsning hviler det faglige selskabs eventuelle formue i Dansk Sygeplejeråd, og såfremt det faglige selskab genopstår inden for 5 år fra opløsningsdatoen, tilfalder den eventuelle formue det nye faglige selskab.

Er der i modsætning hertil ikke etableret et nyt fagligt selskab med lignende mål indenfor 5 år fra opløsningsdatoen af det afgående faglige selskab, skal den eventuelle formue tilfalde:

”En faglig relevant organisation/fond”

Dette fastsættes af den afgående bestyrelse og godkendes af DSR’s hovedbestyrelse.

§15 – Ikrafttrædelse.

stk. 1             Nærværende vedtægter træder i kraft den 22/5 1995.

 

Rammevedtægterne er revideret og godkendt på generalforsamlingen 2017