Danskerne søger i stigende grad information om helbredet, og børnepsykolog advarer mod at projicere helbredsangsten over på børn. Hun råder forældre til at mindske børns angst for at gå til lægen gennem leg.
Danskerne søger i stigende grad efter helbredsmæssig information på internettet til private formål. Mens det i år gælder for næsten hver tredje dansker, gjaldt det for fem procent færre i 2018, og for ti år siden var det kun lidt mere end hver anden, der søgte efter helbredsmæssig information online. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Børnepsykolog Charlotte Diamant påpeger, at forældre nemt risikerer at projicere deres egen nervøsitet over på deres børn, hvis ikke de kigger indad forud for et barns lægebesøg.
– Det er i forhold til tidligere vigtigt for mange forældre, at deres barn ikke oplever for mange bekymringer. Det i sig selv kan påvirke forældreskabet og kan være medårsag til, at mange børn er bange for at komme til lægen i dag, siger Charlotte Diamant og tilføjer:
̶ Det er godt at forberede barnet på lægebesøget, samtidig med at man selv bevarer sin egen ro omkring barnet og for eksempel undgår at spørge ind til, om barnet er nervøst. Man skal blot fortælle, hvad der kommer til at ske, så man undgår at fremprovokere ængstelighed hos barnet.
Forbered barnet på lægebesøg
Ifølge Charlotte Diamant kan forældre forberede deres børn på et lægebesøg ved brug af hjælpemidler som bøger og legetøj, der kan visualisere lægerummet, klinikudstyret, og hvad der sker hos lægen. Spørger man Ann Riemer, der er direktør hos legetøjswebshoppen Legeakademiet, er der fra producenters side et stigende fokus på legetøj, der bidrager til at afhjælpe angst hos børn i alle aldersgrupper.
– Vi har beskæftiget os med udviklingslegetøj gennem 17 år og kan se, der sker en udvikling i legetøj mod angst hos børn. Dels kommer der mere af det på markedet, og dels er det højnet i kvalitet og detaljegrad, og det udfordrer børn mere, fortæller Ann Riemer.
Det nyeste legetøj i kategorien er ifølge Ann Riemer det interaktive legesæt Tacto Doctor, som forvandler ipad’en til en lægeklinik, som barnet kan interagere fysisk med. Ved at bruge medfølgende læge-remedier, heriblandt termometer, bandage og saks, kan barnet behandle spillets patienter og få visualiseret knogler, mave og andre organer med røntgen og ultralyd.
̶ STEM-legesættet Tacto Doctor interagerer med barnet, så det lærer at bruge lægeudstyr korrekt. Det udvikler barnets sociale og emotionelle intelligens og forbedrer evnen til at løse problemer, siger Ann Riemer.
Leg kan mindske børns lægeangst
Ifølge børnepsykolog Charlotte Diamant, som ikke er bekendt med produktet og udtaler sig ud fra generel erfaring, er leg det bedste middel til at mindske børns angst for lægebesøg.
̶ Børns angst for et lægebesøg kommer ofte af uvisheden om, hvad der skal ske hos lægen. Det giver børn en tryghed at få visualiseret klinikrummet forud for besøget, og leg er den bedste måde for børn at forstå og huske nye indtryk på – for eksempel kan man lege læge og patient eller anvende fysisk legetøj som figurer, siger Charlotte Diamant og tilføjer:
̶ Tag højde for barnets alder. Små børn har brug for leg og visuelle billeder for at forstå, hvad der skal ske hos lægen. Større børn kan man tale mere nuanceret med.
Legeakademiet ApS blev grundlagt i 2005 og er en dansk webshop, der sælger legetøj, som stimulerer sanserne og fremmer udvikling og læring hos børn. www.legeakademiet.dk