De Kronisk Syge, Ungdomsbureauet, marts 2021

I ’De Kronisk Syge fortæller 25 unge deres personlige historie om, hvordan det er at være ung med kronisk sygdom. Anders fortæller f.eks. om at få stillet sin HIV-diagnose, og hvordan det har påvirket ham psykisk og socialt. Nanna fortæller om omverdenens mistro til hendes sygdom, som er usynlig, men ikke desto mindre smertefuld. Liv fortæller om hendes forsøg på at opretholde sin hverdag som fotograf på trods af tyngende sygdom.

 

De tre er blot et udpluk. Hver og en bevæger bogens 25 forfattere sig ind i en lang række tematikker med udgangspunkt i dem selv, og rejser med deres historie lige så mange spørgsmål, som de besvarer: Hvordan forholder man sig til fremtiden, når man bliver førtidspensionist før man fylder 30? Er sygdommen en del af ens identitet, og kan den så overhovedet kaldes en sygdom? Og hvordan er man ung, når man har et tættere forhold til lægen end vennerne?

 

’De Kronisk Syge’ blev udgivet af Ungdomsbureauet i marts 2021. Den er en del af Ungdomsbureauets bogserie ’De-serien’, hvori stigmatiserede grupper af unge tager ordet. Bogen kan hentes gratis på www.dekronisksyge.dk

 

Ungdomsbureauet er en nonprofit-organisation på Nørrebro i København. Vi lever og ånder igennem projekter, initiativer, festivaler og meget mere – og vi gør det i forsøget på at medvirke til at skabe den mest samfundsengagerede generation af unge i danmarkshistorien. Læs mere om Ungdomsbureauet på www.ungdomsbureauet.dk